De færreste af os elsker at gå til jobsamtaler, kæmpe os gennem den årlige MUS (eller hvad den måtte blive kaldt der, hvor du er ansat) eller i det hele skulle bede en chef eller en kollega om noget, som er ud over det sædvanlige. Typisk fordi vi grundlæggende er bange for at blive afvist ? eller har dårlige erfaringer med i bagagen.

Det klassiske råd lyder ofte ”bare vær dig selv”, og det er muligvis nok for nogle. Men hvis du får hjertebanken, mister mælet eller er fyldt med angst for at sige noget forkert – ja, så skal der lidt mere til.

Hvis du vil øge sandsynligheden for at få jobbet, efteruddannelsen, de fede opgaver (indsæt selv flere drømme…), skal der faktisk meget mere til for de fleste af os: Forberedelse, gode spørgsmål og en god ”elevatortale” – samt en god portion taktik. Den gode nyhed er, at det kan alle lære.

Få inspiration til, hvordan du bliver fremragende til at håndtere f.eks. jobsamtaler og andre svære samtaler på jobbet – og få gode råd til, hvordan du undgår svedige håndflader, svarer overbevisende på ubehagelige spørgsmål og øger sandsynligheden for måske ligefrem at føle, at de svære samtaler er blevet helt … lette.

Inden kurset vil du modtage en mail med yderligere informationer og et link til workshoppen, der kører via Zoom.
Ønsker du efter kurset personlig feedback på dit CV og en konkret ansøgning – eller en mere generel Karrieresparring – kan du kontakte Forsikringsforbundet på uddannelse@forsikringsforbundet.dk

Underviser:

Susanne Svendsen er tilknyttet Forsikringsforbundet som karriererådgiver og er ellers selvstændig karrierecoach med en baggrund som bl.a. leder i forlagsbranchen og erhvervsjournalist med særligt fokus på ledelse, netværk og rekruttering.

Fakta

Navn
Medlemskurser - kræver ikke tillidshverv - Online kursus: Farvel til svedige håndflader - sådan får du styr på de svære samtaler
Dato og tid
22-05-2025 16:30 - 18:30
Tilmeldingsfrist
22-05-2025

Du får tilsendt link til kurset dagen før klokken 15:00.

Gå tilbage til kursuslisten